Arrild Event & Safety

                                    Professionel sikkerhed og tryghed til dit event

Sikkerhed

Professionel sikkerhed og tryghed til dit event.

Forebyggelse, synlig sikkerhed og professionel håndtering, før, under og efter dit arrangement.

Ydelser

Eventsikkerhed

Professionel sikkerhed til events, koncerter, festivaller og større arrangementer.

Vi skaber trygge rammer for gæster, medarbejdere og arrangører.

Sikkerhedsvagt

Erfarne og professionelle sikkerhedsvagter til arrangementer, virksomheder og særlige opgaver med fokus på synlighed, service og tryghed.

Sikkerhedsplanlægning

Vi hjælper med planlægning af sikkerheden før og under dit arrangement, så risici håndteres professionelt.

Om firmaet 

Arrild Event & Safety er en nystartet virksomhed med fokus på professionelle sikkerhedsløsninger og trygge rammer ved events og arrangementer. Bag virksomheden står jeg Jimmi Arrild, som har over 25 års praktisk erfaring inden for sikkerhed og eventafvikling.
Virksomheden er ny, men bygger på mange års praktisk erfaring fra nogle af landets største sportsbegivenheder. Målet er at levere professionelle og fleksible sikkerhedsløsninger med fokus på tryghed, overblik, service og kvalitet.

Karrieren begyndte hos FC København, hvor jeg igennem 17 år opbyggede bred erfaring inden for sikkerhed. Rejsen startede i patruljetjenesten og førte efterhånden til større ansvar. I en periode på tre år fungerede jeg som personlig assistent for klubbens daværende administrerende direktør i forbindelse med kampe i Brøndby, hvor planlægning, diskretion og sikker ledsagelse var centrale opgaver. Karrieren i FC København afsluttede jeg med en central rolle i klubbens kommandocentral, hvor jeg havde et medansvar for koordinering af sikkerhed ved koncerter, kampe og andre større arrangementer.

BRED ERFARING FRA SIKKERHEDSBRANCHEN

Jeg har ligeledes flere års erfaring fra G4S, hvor arbejdsområderne blandt andet omfattede:

  • Strøgvagt
  • Ledsagertransport
  • Pengetransport

De forskellige funktioner har givet en bred praktisk erfaring med sikkerhed og med at håndtere forskellige mennesker, miljøer og situationer professionelt.

MENNESKET I CENTRUM

Som en del af min samlede erhvervserfaring har jeg også arbejdet på et misbrugscenter, hvor jeg fik værdifuld erfaring med mennesker i udsatte og komplekse livssituationer.

Arbejdet krævede blandt andet tålmodighed, empati, tydelig kommunikation og evnen til at bevare roen, også når situationerne kunne være udfordrende.

Denne erfaring har styrket forståelsen for menneskelig adfærd og betydningen af at kunne håndtere forskellige situationer professionelt og respektfuldt.

Det er en erfaring, der også har stor værdi inden for sikkerhedsarbejde.

For sikkerhed handler ikke kun om procedurer og beredskab. Det handler i høj grad også om mennesker, kommunikation og evnen til at forebygge konflikter, før de udvikler sig.


 I 2020 fortsatte jeg karrieren hos Brøndby IF. Her har Jeg igennem de seneste seks år haft en lederfunktion med ansvar for et team på otte medarbejdere, Teamet varetager blandt andet sikkerheden omkring spillere, trænere, dommere, stab og øvrige nøglepersoner på kampdage.
Den samlede erfaring danner fundamentet for Arrild Event & Safety.
Jeg tror på, at den bedste sikkerhed skabes gennem grundig planlægning, tydelig kommunikation og en professionel tilgang.

Tryghed handler om at være på forkant.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om sikkerheden til dit arrangement.